Grønland

Billeje i Grønland finder du nemt og hurtig her på Billeje.info. De fleste som bestiller billig biludlejning i Grønland afhenter deres bil i Nuuk.

Grønland er verdens største ø med et areal på 2.166.000 kvadratkilometer, hvoraf ca. 80 procent dækkes af indlandsis. Det isfri areal er med ca. 410.000 kvadratkilometer næsten ti gange større end Danmark. Grønlands højeste punkt, Gunnbjørn Fjeld, ligger i Østgrønland og når 3.692 meter over havet. Verdens ældste bjergarter, godt fire milliarder år gamle, og verdens ældste spor af organisk liv er fundet i fjordsystemet ved hovedstaden Nuuk (Godthåb). Området ved Illulissat (Jakobshavn) i Diskobugten med en enormt produktiv bræ ca. 500 km nord for Nuuk blev i 2004 UNESCO verdensnaturarvsområde. Indlandsisen kan være op til 3.500 meter tyk, men er i gennemsnit kun det halve. Den udgør verdens næststørste ferskvandsreservoir. Indlandsisen er dannet af sammenpresset sne, og borekerner hentet op fra indlandsisen fortæller bl.a. om klimaændringer gennem mere end 200.000 år.

Klimaet i dag er arktisk og subarktisk middeltemperaturer som varierer mellem 5 og 10 grader i juli og -8 grader og -23 grader i februar. Den årlige nedbør går fra godt 1000 mm i syd til 230 mm i nord. Klimaet er mildest inde i fjordene i sydvest, hvor der er græssletter, som gør det muligt at drive fårehold, men selv ikke her kan der vokse nåletræer, kun pil og birk. Østkysten er sværest at nå med skib, da den næsten hele året er dækket af drivis, som en kold strøm fører ned fra Ishavet. Vestkysten syd for Diskobugten holdes isfri det meste af året af en mild strøm fra syd, mens havisen lægger sig langs den nordlige vestkyst om vinteren.

Grønland har 57.000 indbyggere (2003). Af dem er 88 procent født i Grønland og de fleste af resten i Danmark. 14.000 bor i Nuuk og godt 32.000 i de øvrige byer – langt de fleste på vestkysten – og knap 10.000 bor i bygder med fra 500 helt ned til én indbygger. Der findes ingen veje mellem byer og bygder, skønt et par stykker er på tegnebrættet, og al transport af gods og passagerer er dyr og sker med kystskibe, fly og helikopter samt motorbåd og i nord snescooter og hundeslæde om vinteren. Der er to civile lufthavne, som kan tage store rutefly: Kangerlussuaq midt på vestkysten og Narsarsuaq i syd. Det samme kan Thule Air Base (Pituffik) i nord; men den civile benyttelse er stærkt begrænset. Foruden disse store lufthavne, er der nu små lufthavne i ti byer og helikopter i ca. 40 byer og bygder. Der er årligt ca. 180.000 indenrigsrejser med fly og ca. 40.000 med helikopter samt 80.000 med skib. Mellem Grønland og København er der ca. 95.000 rejser i alt, mellem Grønland og Island godt 3.000, og mellem Grønland o
g Iqaluit (Nunavut i Canada) var der ca. 2.000, da beflyvningen ophørte i 2001.

Den daværende befolkning er inuit (éntal: inuk) af oprindelse og kalder sig selv kallaallit og landet Kalaallit Nunaat = Grønlændernes Land. Inuit er indvandret til Grønland vestfra i flere omgange siden 2500 før vor tidsregning. De tidligste indvandrere drog bort igen eller gik til grunde, og den nuværende befolknings forfædre begyndte først at indvandre i 1200-tallet. Inuit stammer oprindelig fra det nordøstlige Sibirien, hvor der nu kun er knapt 2.000 tilbage. I Alaska og i Canada bor der ca. 60.000 inuit.

Grønlænderne har kunnet læse og skrive deres eget sprog i hen ved 200 år. Det moderne skolevæsen svarer til det danske, og der undervises i grønlandsk, dansk, engelsk og et tredje fremmedsprog, men med grønlandsk som første- og dansk som andetsprog. Der er tre gymnasiale skoler, to højskoler, handelsskoler og andre erhvervsskoler, en sygeplejerskole, en navigationsskole, et lærerseminarium og et (meget) lille universitet i Nuuk, men mange grønlændere rejser ud for at studere, helt overvejende til Danmark, hvor de har privilegeret adgang til hele uddannelsessystemet. I Nuuk findes desuden Grønlands Naturinstitut, Landsbiblioteket og Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, som bl.a. har fået overført en fjerdedel af Danmarks Nationalmuseums omfattende grønlandske samling. Desuden er der lokalmuseer i en række andre byer. Et stort kulturhus, Katuaq, blev indviet i Nuuk 1997. Der er bibliotek i alle byer, og bogudlånet i forhold til befolkningstallet er omtrent som i Danmark.

Grønland har to forlag, som udgiver både fagbøger og skønlitteratur især på grønlandsk, men også på dansk, og der er et levende kunst- og musikliv både i Nuuk og i de mindre byer. To landsdækkende aviser udkommer hver uge både på tryk og på internettet: Atuagatliutit/Grønlandsposten eller AG, som er udkommet kontinuerligt siden 1861, og Sermisiaq. Desuden er der Grønlandsk Radio og TV (KNR), som henter de fleste af sine TV-programmer fra Danmark.

Historie

Allerede i slutningen af 900-tallet blev fjordområderne længst mod syd og inden for det nuværende Nuuk bebygget af bønder udvandret fra Norge og Island. Det var grønlandske nordboer, der som de første europæere i år 1000 besøgte  fastlandet i USA og siden udforskede det på flere ekspeditioner. Desuden berejste de den grønlandske vestkyst i næsten hele dens udstrækning. Da nordbobygderne var på deres højeste, havde de mere end 3.000 indbyggere med kirker og klostre og fra 1124 deres egen biskop. I 1261 underlagdes bygderne den norske konge, og i 1380 fulgte de Norge ind i unionen med Danmark. I løbet af 1400-tallet forsvandt nordboerne fra Grønland. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor; men man ved, at nordboer og inuit havde kontakt med hinanden.

I 1721 blev Grønland atter koloniseret af Danmark-Norge. Missionæren Hans Egede slog sig ned ved Nuuk, og handelsmænd fulgte efter. Da Norge i 1814 efter Napoleonskrigene blev skilt fra Danmark, forblev Grønland under dansk herredømme.

Under Anden Verdenskrig stod Grønland under amerikansk beskyttelse og spillede en vigtig rolle for vejrtjenesten og for flyforbindelsen mellem USA og England. I 1951 undertegnede Danmark en forsvarsaftale med USA inden for rammerne af NATO, som gav USA ret til fortsat at have baser på Grønland. Især Thulebasen i det nordvestlige Grønland fik stor betydning, og det er den eneste, der opretholdes i dag. I begyndelsen var den base for de strategiske bombefly, men derefter og endnu i dag er den et af de vigtigste radaranlæg i USA’s varslingssystem mod interkontinentale raketter. Thulebasen er også blevet den vigtigste station for kommunikation med overvågningssatellitter. I 1953, et par år efter at basen blev anlagt ,blev den lille lokale befolkning flyttet 110 km nordud, hvor en ny by Qaanaaq blev bygget. Den er i dag vokset til ca. 650 indbyggere.

Efter krigen var det utænkeligt at opretholde den gamle kolonistatus. Ved grundlovsændringen i 1953 blev Grønland et amt og en formelt ligestillet del af riget med to repræsentanter i Folketinget, og en meget hurtig udvikling fulgte. Meget blev i effektivitetens navn gennemført hen over hovedet på folk med negative sociale og økonomiske konsekvenser. Det blev efterhånden klart, at grønlænderne måtte have mere medansvar for beslutningerne, og da Grønland i 1973 kom med Danmark ind i EF, skønt et flertal af vælgerne i Grønland havde stemt nej, nedsattes en dansk-grønlandsk hjemmestyrekommission. På grundlag af dens arbejde vedtog Folketinget en lov om Grønlands hjemmestyre, som trådte i kraft den 1. maj 1979.

Med hjemmel i hjemmestyreloven har Grønland gradvis overtaget lovgivningen for og administrationen af stort set alle væsentlige indenrigspolitiske områder, men med uformindsket økonomisk støtte fra Danmark, nu i form af et samlet bloktilskud til den grønlandske landskasse. Statsoverhovedet og grundloven er stadig fælles, ligesom retten til ressourcerne i undergrunden. Retsvæsen og pengevæsen samt Udenrigs- og forsvarspolitik er rigsanliggender.

Der er ikke værnepligt i Grønland, og meget få unge grønlændere har ladet sig lokke af søværnets hvervekampagner i de seneste år. De orlogsskibe, der overvåger fiskeriet og håndhæver suveræniteten i grønlandske farvande, har derfor helt overvejende danske besætninger. Slædepatruljen “Sirius”, der afpatruljerer Grønlands nordligst og nordøstlige kyster, er ligeledes bemandet med danske soldater.

Grønland har imidlertid gradvis fået afgørende indflydelse på de dele af rigets udenrigspolitik, som vedrører Grønland. Som en del af Danmark kom Grønland med i EF i 1973; men det nye hjemmestyre holdt sin egen folkeafstemning i 1983. Her stemte grønlænderne igen nej, og i 1985 forlod Grønland EF, det hidtil eneste område, som har gjort dette. Med kraftig dansk forhandlingsstøtte fik Grønland dog en gunstig aftale med EF, som gav Grønland fri adgang til det europæiske marked og et betydeligt årligt beløb for et begrænset EF-fiskeri i grønlandsk farvand.

Grønland blev medlem af Nordisk Råd i 1984, er medlem af Arktisk Råd og er “stormagten” i Inuit Circumpolar Conference, som blev stiftet i 1977.

Grønlands interesser på rigsniveau overvåges af de to grønlandske medlemmer af Folketinget samt grønlandske rådgivere i både stats- og udenrigsministeriet. Desuden har hjemmestyret en repræsentation i København og repræsentanter ved den danske ambassade i Bruxelles (EU).

Landsstyret er Grønlands hjemmestyreregering, og Landstinget er Grønlands parlament med 31 medlemmer. Landet er opdelt i 18 kommuner; men en model med væsentlig færre kommuner diskuteres.

Aktuel politik

Siumut, som nærmest er et centrum-venstreparti, har traditionelt været det største parti og har siden hjemmestyrets start i 1979 ledet Landsstyret, alene eller i koalition med enten det mere borgerlige Atassut eller det mere socialistiske inuit Ataqatigiit (IA). Ved landstingsvalget i december 2002 mistede Simut næsten en femtedel af sine stemmer i forhold til valget i 1999; men det beholdt førerstillingen med 28 procent af de afgivne stemmer. Ny landsstyreformand blev den nordgrønlandske bygdebutiksbestyrer Hans Enoksen, som umiddelbart inden valget havde erobret Siumuts formandspost fra den tidligere mangeårige landsstyreformand, præsten Jonathan Motzfeldt, der til gengæld blev formand for Landstinget. Enoksen dannede koalitionsregering med IA, som med Josef (Tuusi) Motzfeldt i spidsen fik en betydelig fremgang og blev næststørste parti med 25 procent. Dermed blev Atassut under Augusta Salling for første gang henvist til tredjepladsen med kun 20 procent. Største fremgang fik det nye socialliberale parti Dem okraterne under Per Berthelsen, der blev fjerdestørst med 16 procent af stemmerne.

Det foregående landsstyre under Jonathan Motzfeldt havde nedsat en storselvstyrekommission, som begyndte sit arbejde i 2000, og det nye regeringsprogram blev præget af krav om øget selvstyre længe inden kommissionen havde afgivet sin rapport. IA går i princippet ind for fuld selvstændighed, Atassut og Demokraterne vil bevare en nær forbindelse til Danmark med selvstyre og prioriterer økonomien, og Siumut synes delt i spørgsmålet. Opinionsmålinger tyder på, at befolkningen gerne vil have mere selvstyre, hvis det ikke fører til lavere levestandard, dvs. hvis man kan fastholde den økonomiske støtte fra Danmark eller etablere en selvbærende grønlandsk økonomi.

Eftersom hjemmestyret har eneansvaret for næsten alt i Grønland, drejer selvstyredebatten sig især om to spørgsmål: eksklusiv ejendomsret til de ressourcer, der måtte findes i Grønlands undergrund, og en (mere) selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Grønland tog et betydeligt skridt i den retning, da man sammen med USA og Danmark i august 2004 kunne underskrive en tillægsaftale til forsvarsaftalen af 1951. Den omhandler Thuleradarens modernisering og fremtidige rolle i USA’s nye raketforsvar. I efteråret 2004 begyndte en dansk-grønlandsk selvstyrekommission med lige mange danske og grønlandske parlamentarikere som medlemmer sit arbejde med at finde løsninger, som kan imødekomme de grønlandske ønsker.

Økonomi og erhverv

BNP pr. capita er ca. to tredjedele af det danske; men leveomkostningerne er højere, så den materielle levestandard er skønsvis snarere det halve af den danske, og en stor del baseres på tilskud fra Danmark. Økonomien domineres af den offentlige sektor, herunder offentligt ejede virksomheder, og takket være tilskud og statsudgifter fra Danmark på 3,5 milliarder kroner og fiskerilicensbetaling fra EU på 0,3 milliarder kan den offentlige sektor, opmuntre private iværksættere, indhente det betydelige uddannelsesefterslæb og intensivere eftersøgningen efter økonomisk interessante råstoffer.

Grønlands vigtigste nuværende indkomstkilde er rejefiskeriet og forædlingen af rejer, som i mere end ti år har tegnet sig for over halvdelen af eksporten. Andre eksportprodukter er især hellefisk, skaldyr og torsk. Desuden eksporteres f.eks. modepelse, drikkevand og frimærker.

Handel, transport og service er meget store sektorer inden for økonomien. Der er et stort potentiale for vandkraft, som man er begyndt at udnytte. Der findes store, endnu uudnyttede forekomster af f.eks. ferskvand, olie, jern og en række andre metaller og mineraler, og i 2004 startede en ny guldmine i det sydligste Grønland.

Andre erhverv af betydning er bygge- og anlægsvirksomhed, håndværk, skibsbyggeri- og reparation samt fåre- og renavl. Det traditionelle fangererhverv har svært ved at klare sig økonomisk. Der er mange fritidsjægere; men kun 2.700 personer har erhvervsjagtbevis, en halvering på mindre end ti år. Selv om fangererhvervet kun tegner sig for ganske få procent af BNP, har det dog fortsat stor betydning for grønlandsk identitet og selvforståelse.

Turismen vokser hurtigt, men udvikler sig næppe til masseturisme. Det der trækker, er sejlads langs den spektakulære kyst med besøg i de maleriske byer, fjeldvandring, lystfiskeri, jagt, skiløb og hundeslædekørsel.

Find den billigste lejebil på Grønland Find Billeje her -- data-src=