Pas på du ikke blokerer dit udsyn, og husk at indstille ruten FØR du starter bilen.

Skal du på bilferie med billeje, overvejer du måske at bruge din mobil til at finde vej fremfor at bestille en lejebil med GPS. Der kan dog være god grund til at overveje, hvordan du bruger mobilen, hvis du ikke vil risikere en betragtelig bøde.

Forbudt at røre – selv når du holder stille

Efterhånden som det er blevet normalt altid at have en GPS ved hånden i form af vores smartphones, har det for mange af os været et helt naturligt skidt også at bruge den, når vi skal finde vej i bil. Det er dog ikke helt uproblematisk i forhold til trafiksikkerheden. Det er således velkendt, at hvis man tager øjnene væk fra vejen i blot få sekunder for at kigge ned på sin mobil eller for eventuelt at indtaste sit rejsemål, kan det hurtigt ende i en farlig situation.

De fleste ved nok, at det ikke er tilladt at snakke i mobil eller for eksempel sms’e under kørsel. Men er det ok at bruge den som GPS, hvis man ikke sidder med den i hånden? Svaret er: måske.

I England indførste man for et par år siden for eksempel højere bøder for mobilbrug i biler, uanset formål. Som udgangspunkt må du her således slet ikke røre din mobil, når bilens motoren er tændt (medmindre det er for at ringe 112). Dette gælder også, hvis du blot bruger den til navigation og har monteret den i en holder. Derudover må du heller ikke håndtere mobilen, selvom du holder stille for rødt eller i en kø. Det kan koste dig en bøde på op imod £200.

Har du en holder til din mobil (eller bil-GPS) skal du sørge for at denne er monteret, så dit udsyn ikke blokeres. Det mest sikre er som regel derfor, at montere den et stykke nede på instrumentbrættet, hvor den ikke rager op foran ruden.

Mange klip for mobilbrug

I Danmark blev straffen for at betjene håndholdt mobiltelefon under kørslen ligeledes strammet i 2019 med en ændring af færdselslovens § 55 a. Her ændredes “håndholdte mobiltelefoner” til: “håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater“. Det giver desuden nu et klip kørekortet, hvis du betjener din mobil og andet elektronik som f.eks. en GPS, uden det er fastmonteret i dit køretøj.

Udover et klip i kørekortet medfører en overtrædelse en bøde på 1.500 kroner samt en afgift på 500 kroner til Offerfonden. En opgørelse for det første kvartal af 2020 har vist, at politiet lavede ca. 6000 klip i kørekort for overtrædelse af § 55 a. Tre klip inden for tre år medfører en betinget frakendelse af førerretten og en samtidig indkaldelse til en orienterende køreprøve.

Bestil billig billeje med GPS

Vil du ikke risikere en bøde, eller foretrækker du blot at bruge en “rigtig” bil-GPS, når du skal leje en bil? De fleste biludlejningsselskaber tilbyder forskelligt ekstraudstyr, som kan bestille sammen med lejebilen – herunder en GPS. Medbringer du din egen GPS, skal du huske at tjekke om den har de relevante kort installeret.

Derfor skal du vælge en lejebil med GPS

Du kan bruge søgemaskine her på siden til at finde og bestille den billigste billeje i lufthavne og byer i det meste af verden. Indtast blot hvor og hvornår, du har brug for en bil, så får du hurtigt en oversigt over de bedste tilbud.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *