Internationalt kørekort ved billeje

Når du lejer en bil i et EU-land, eller i et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er dit almindelige danske kørekort tilstrækkeligt. Men hvis du lejer bil i et land uden for EU eller EØS, kan det være nødvendigt, at du medbringer et internationalt kørekort ved længerevarende ophold. Her på Billeje.info anbefaler vi dig, at du altid tjekker, hvilke forhold der gør sig gældende i det land, du skal opholde dig i, inden du tager afsted.

Lokalt kørekort

Du bør også være opmærksom på, at visse lande uden for EU kræver, at du får et lokalt kørekort, uanset opholdets varighed. Vi anbefaler, at du henvender dig til landets ambassade i Danmark for at afklare, om disse regler er gældende i det pågældende land, hvis du skal rejse uden for EU/EØS.

25 kroner

Et internationalt kørekort erstatter ikke dit almindelige danske kørekort, men er et bevis på, at du har ret til at køre bil. Derfor skal du også medbringe dit almindelige danske kørekort, når du er i udlandet.

Du kan naturligvis kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

Et internationalt kørekort gælder ét år og koster 25 kr. (anno 2017).

Hvad gør du, hvis du finder ud af, at du har brug for et internationalt kørekort?

Hvis du har brug for at få et internationalt kørekort udstedt, skal du møde personligt op på din kommunes borgerservice-center. Husk at medbringe følgende ting, der er nødvendige, for at du kan få dit internationale kørekort udstedt:

  • dit gyldige danske kørekort – eller et gyldigt pas, samt dit kørekort
  • hvis du ikke er i besiddelse af et kørekort eller et gyldigt pas, skal du medbringe original dåbsattest, navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation
  • et pasfoto efter gældende regler. Læs om de gældende pasfoto-regler her.

Du får normalt udstedt det internationale kørekort, mens du er på borgerservice-centret, således at du kan få det med dig med det samme.

Du kan læse flere detaljer om reglerne for internationalt kørekort og bestille/forny internationalt kørekort på borger.dk´s hjemmeside.

Tjek aktuelle betingelser

Dette indlæg er sidst opdateret i april 2017 – og vi håber, at du fandt informationerne nyttige. Har du input eller gode råd om internationalt kørekort i forbindelse med billeje, som andre kan få glæde af, er du altid velkommen til at kontakte os, da vi ønsker at give så god og opdateret information som muligt.

For god ordens skyld tager vi forbehold for fejl og ændringer og anbefaler, at du altid læser aktuelle betingelser i lejekontrakten godt igennem, når du bestiller en lejebil.

Find gode råd til, hvad du skal huske på, når du skal afhente din bil hos biludlejnings-firmaet.

 

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=