Mitsubishi

MitsubishiMitsubishi er, til trods for at det er et kendt bilmærket, en lille fisk i global sammenhæng sammenlignet med for eksempel en anden japansk bilproducent, Toyota. Mitsubishi sælges og fremstilles i en lang række lande uden for Japan, men har dog i de senere år måtte kæmpe for sin fortsatte overlevelse.

Lej en billig Mitsubishi med Cartrawler

Mitsubishi Lancer – sammenlign priser på billeje og lej en billig Mitsubishi på BillejeInfo. Foto: jiazi

Historie

Mitsubishi stod bag Japan’s første serieproducerede personbil i 1917, men opgav dog dengang hurtigt produktionen igen, og først efter en sammenlægning af flere af den store koncerns motorafdelinger i 1934, kom der for alvor igen fokus på produktionen af køretøjer. Efter krigen producerede Mitsubishi en lille trehjulede lastbil, som der var stor efterspørgsel på i et Japan, der var i fuld gang med genopbygningen. Mitsubishi lancerede ikke sin første moderne serieproducerede bil før 1960, og først efter de lokale konkurrenter fra Toyota og Nissan. I 1970 blev afdelingen for køretøjer formelt adskilt fra resten af den store Mitsubishi gruop ved grundlæggelsen af Mitsubishi Motors Corporation.

Den japanske økonomi boomede i 1970erne og det samme gjorde salget af Mitsubishi-biler, som ved årtiets slutning var femdoblet. Mitsubishi havde desuden formet et succesfuldt samarbejde med Chrysler i USA, som solgte Mitsubishi’s biler under eget mærke. De gode tider fortsatte for Mitsubsihi i 1980erne frem til de tidlige 90ere. I denne periode introducerede Mitsubsihi en vifte af populære modeller og blev også kendt for en række nye tekniske finesser, som gjorde Mitsubsihi’s biler til værdige konkurrenter til modellerne fra for eksempel Toyota.

Den økonomiske krise i Japan ramte dog også Mitsubsihi, og sammen med en tilbagekaldelse af over 1 million biler, som gjorde stor skade på firmaets image, endte det med, at Mitsubishi i år 2000 blev overtaget af DaimlerChrysler. Men allerede fem år senere skilte DaimlerChrysler sig dog igen af med det underskudgivende firma. Mitsubishi har siden været selvstændigt, men indgået forskellige samarbejdsaftaler med blandt andet PSA Peugeot Citroën og Nissan. Trods disse problemer, har der også i de senere år undervejs været lyspunkter for Mitsubsihi, som for eksempel har haft succes med Lancer Evolution og Colt modellerne. Fremadrettet satser Mitsubsihi på at komme på rette spor ved at udvikle miljøvenlige biler, som er sjov at køre.

Fakta om Mitsubishi

  • Grundlagt: 1970
  • Moderselskab: Mitsubishi Group
  • Hovedsæde: Tokyo, Japan
  • Adresse i Danmark:
    Mitsubishi Danmark
    Hovedvejen 3
    2600 Glostrup

Læs også mere om Mitsubishi på bilproducentens officielle danske hjemmeside her

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=