Oakland Bay BridgeDu kører over Oakland Bay Bridge på vejen fra lufthavnen til San Francisco. Foto: Jared Erondu, Creative Commons.

Til foråret 2017 kan du flyve direkte fra København til lufthavnen Oakland International tæt ved San Francisco. Det er Norwegian, som er klar til at åbne deres niende direkte rute fra København til USA.

Gavner trafikken begge veje

Norwegian flyver i forvejen til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Las Vegas, Orlando, Boston, San Juan i Puerto Rico og St. Croix på Virgin Islands.

”Danskerne har taget rigtig godt imod vores langdistanceruter, og rigtig mange af vores afgange har været stopfyldte”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl.

Man forventer dog også, at endnu flere amerikanske turister vil udnytte den nye rute til at besøge Danmark. Således viser tallene for Norwegians eksisterende ruter mellem USA og København, at amerikanerne typisk udgør mere end 40 procent af de rejsende. Amerikanerne kommer ifølge Thomas Ramdahl for at opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder.

Bestil billig billeje i Oakland Lufthavn

Oakland International Airport (Lufthavnskode: OAK) er Californiens fjerde største lufthavn, som aktuelt benyttes af over 11 millioner rejsende årligt. Lufthavnen er et godt udgangspunkt for en kør-selv ferie med billeje.

Flyver du til Oakland Lufthavn har du kan du for eksempel nemt besøge byerne i San Francisco Bay Area. Der er for eksempel ikke meget mere end en halv times kørsel til centrum af San Fransisco. Udover de mange interessante seværdigheder i nærområdet, er det dog også oplagt at benytte lufthavnen start for en bilferie i resten af Californien. Du kan for eksempel køre til den berømte Yosemite nationalpark på bare 3 timer og Big Sur mod syd på 2 timer.

Oplev det bedste af Highway 1 med billeje i Californien

Brug den anerkendte søgemaskine fra CarTrawler her på siden til at finde og bestille billig billeje i Oakland Lufthavn. Det er den nemmeste måde at sammenligne priser fra de mange forskellige biludlejningsfirmaer i lufthavnen på én gang. Blandt udlejerne i lufthavnen er stort set alle de kendte firmaer såsom Alamo, Avis, Hertz og Enterprise, så der er gode muligheder for at finde et godt tilbud på netop den type lejebil, du søger.

Biludlejningsfirmaerne er samlet i et døgnåbent ‘Rental Car Center’ 10 minutters kørsel nord for lufthavnsterminalerne, hvortil der kører shuttle-bus.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *