Besøg for eksempel klostret Santa Maria de Montserrat med billeje fra Barcelona. Foto: Maria Rosa Ferre

Barcelona er et af de mest populære rejsemål i Spanien, og den farverige catalanske hovedstad har da også med sine store kulturelle oplevelser, enestående arkitektur, spændende gastronomi og egen strand alt der skal til for en vellykket ferie. Men en rejse til Barcelona er også en mulighed for at besøge andre spændende seværdigheder på dagsudflugter med billeje i dette nordøstlige hjørne af Spanien.

Det skæve museum

Barcelona er kendt for Gaudis arkitektoniske mesterværk La Sagrada Familia, men Gaudi er ikke Cataloniens eneste berømte kunstner. Den verdensberømte surrealist blev således født i Figueres, som ligger omtrent 140 kilometer nord for Barcelona. Her kan du besøge Dali-museet, som er indrettet i et gammelt teater, og hvor du kan se nogle af Dali’s mest kendte malerier og skulpturer. I museets kælder kan du desuden besøge krypten, hvor kunstnerens jordiske rester ligger.

Museet er byens vigtigste attraktion, men benyt dog eventuelt også besøget til at gå en tur op til den lille bys imponerende gotiske kirke eller kør nogle få minutter til den store borg Castillo de San Fernando, et af de største monumenter i Catalonien.

Cataloniens hellige bjerg

Nordvest for Barcelona ligger et andet interessant udflugtmål, Montserrat-bjerget. Her ligger klostret Santa Maria de Montserrat i utroligt smukke omgivelser mellem særprægede klippeformationer. Montserrat er det perfekte udflugtsmål, hvis du trænger til lidt frem fra det hektiske storbyliv. Her kan du nyde stilheden på toppen af bjerget med storslåede udsigter.

I kapellet ved siden af det benediktinske kloster kan du desuden se den berømte “Sorte jomfru”, skytshelgen for Catalonien, som eftersigende blev fundet i en grotte i nærheden. I klostret har du også chancen for opleve en koncert med et af verdens ældste drengekor, La Escolania, som synger dagligt.

Bestil billig billeje i Barcelona

Dette var blot to af de mange udflugtsmuligheder du har med billeje i Barcelona. Kombinerer du storbyferie med oplevelser i resten af Catalonien er muligheder med billeje således næsten uendelige.

Benyt søgemaskinen her på Billeje.info til at bestille billig billeje i Barcelona, så kommer du ikke blot nemt rundt til de mange interessante steder i og udenfor byen, men kommer for eksempel og nemt til og fra lufthavnen.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *