Ford's testbil til udvikling af selvkørende biler. Foto: Ford Motor Company A/S, Creative Commons.

Det er formentlig bare et spørgsmål om få år før de selvkørende biler for alvor indtager vejene – også i Danmark. Det er der mange danskere, som glæder sig til. Ifølge en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet forventer hver fjerde dansker at køre mere, når de første førerløse biler ruller ud på vejene.

Glæder sig til at slippe rattet

Selvkørende biler sandsynligvis ændre vores trafikmønstre markant, ikke mindst fordi biltransport bliver en mulighed for flere.

”En af de gevinster, som vi forventer ved de selvkørende biler, er øget mobilitet i samfundet. Børn, handicappede og andre folk uden kørekort vil kunne transportere sig,” fortæller Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet. ”Men denne undersøgelse viser, at også de, der allerede i dag kan køre bil, ser mange fordele ved at kunne lade bilen køre selv.”

Undersøgelsen som er foretaget blandt 3.000 danskere viser således, at eksisterende billister også ser frem til muligheden for at at kunne komme udhvilet frem til destinationen og ikke selv skulle parkere bilen. Dertil kommer en forventning om at kunne bruge tiden i bilen på andet end at sidde ved rattet, mange i undersøgelsen vil for eksempel gerne slippe for at skulle forholde sig til andre trafikanter.

Hvornår kommer de?

Der er stadig stor usikkerhed om, hvornår selvkørende biler bliver et almindeligt syn på vejene. Selvom den teknologiske udvikling går stærkt, vil det også afhænger af pris, afgifter, lovgivning osv.

I undersøgelsen var danskernes gennemsnitlige vurdering, at selvkørende biler vil være udbredt i 2031. En lang række af de store bilfabrikanter er ved at udvikle selvkørende biler og har allerede implementeret visse hjælpefunktioner i deres nyeste topmodeller, som er et skridt på vejen. Hos Ford er man derfor mere optimistisk i sine udmeldinger, som lyder på at regner man med at kunne sende de første biler uden rat og pedaler på gaden i 2021. Den amerikanske bilfabrikant har allerede arbejdet med udvikling og test af selvkørende biler i 10 år.

Hos Vejdirektoratet forventer man, selvkørende køretøjer først i første omgang vil indtage motorvejene og eventuelt andre store veje. Dette på grund af at det trafikken her er mere enkelt og forudsigeligt end i byerne.

Læs mere om udviklingen inden for automatiseringen af bilen hos Vejdirektoratet.

Selvkørende biler hos biludlejningsselskaber?

Der er næppe nogen tvivl om, at når engang teknologien er moden, vil de selvkørende biler også finde vej til biludlejningsselskabernes flåder. Ligesom el-biler allerede er at finde hos flere udlejere i Danmark, vil en lejebil nok også være den første mulighed mange danskere om nogle få år får for at stifte bekendtskab med en selvkørende bil.

Indtil da må du leve med selv at skulle have begge hænder på rattet. Har du brug for en billig lejebil i Danmark eller i udlandet, kan du nemt finde og bestille den i den anerkendte søgemaskine fra CarTrawler, som vi har valgt at bruge her på Billeje.info. Indtast blot hvor og hvornår du har brug for billeje, så får du hurtigt en oversigt over de aktuelt billigste priser på lejebiler fra en lang række biludlejningsselskaber.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *